Holdninger blandt unge og ældre færinger til færøske måder at tale dansk på

Iben Nyholm Debess, Sandra Saxov Lamhauge, Sóleyð Thomsen, Tore Kristiansen

Research output: Contribution to journalArticlepeer-review

Abstract

De historiske forbindelser mellem Færøerne og Danmark har medført et bilingvalt sprogsamfund på Færøerne; alle færinger behersker både færøsk og dansk. Imidlertid kan færinger tale dansk på forskellige måder – som udgør et kontinuum fra det de kalder gøtudansk, til det de kalder ordentligt dansk (kaldet færødansk i artiklen). Mens alle, både unge og ældre, behersker gøtudansk, er de unge gennemgående bedre til færødansk end de ældre. Med det formål at belyse gøtudanskens fremtid har vi undersøgt og sammenlignet holdninger til gøtudansk og færødansk blandt unge og ældre færinger. Ud fra ideer om hvor de relevante sprogideologiske strømninger i første række vil findes, fokuserer vi på de uddannelsesmæssigt og kulturelt mere aktive dele af Tórshavns befolkning. På baggrund af erfaringer fra anden forskning der viser betydelig forskel på resultaterne alt afhængigt af om folk er klar over at de giver sprogholdninger til kende eller ej, har vi forsøgt at elicitere ’underbevidst tilkendegivne holdninger’ ved brug af masketest. Det svar vi finder på spørgsmålet om gøtudanskens fremtid er at spørgsmålet står åbent – om end den mest nærliggende tolkning af vores resultater er at det ikke ser for lyst ud lige her og nu.
Original languageDanish
Article number3
Pages (from-to)55-93
Number of pages38
Journaldanske talesprog
Volume14
Publication statusPublished - 2014

Keywords

  • Faroese
  • Danish language

Cite this